Katja Pedersen
2. november 2021
Jeg hedder Katja Pedersen, jeg er 22 år
gammel. Jeg er født og opvokset i Stevns Kommune, bor i Strøby og til dagligt
studerer jeg på Zealand i Roskilde.
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg mener, at der mangler et ungt syn
på tingene, der skal ses med nye briller og horisonten skal udvides. Det vil
jeg være med til.
Det skal være mere attraktivt for unge mennesker, enlige, fraskilte og
børnefamilier at flytte til vores skønne kommune, det kan være en udfordring
når der er mangel på lejeboliger. Det skal der kigges nærmere på.
Der skal være flere og bedre tilbud til unge, de skal have et sted hvor de kan
være om eftermiddagen og om aftenen, så de ikke bare sidder på stationer og
legepladser. De skal have et sted som er deres.
Stevns Kommune skal også være et sted, hvor der er plads til udvikling, både
når det gælder tilflytning og bosætning, turisme og erhvervsliv, skole og
uddannelse, arbejde og fritid, Østbanen og statsvej.
Jeg vil også gerne være med til, at vi skaber en grønnere kommune. Vi skal være
med på den grønne omstilling og vi skal have flere grønne områder med plads til
biodiversitet og liv. Det er til glæde for både os og naturen.