Kære medlem af Venstre Stevns

12 januar 2017 08:21 via venstrestevns.dk

Vær opmærksom på at der er indkaldt til ordinær Generalforsamling i Venstre Stevns onsdag den 25. januar 2017 kl. 19 i Strøby hallen.

Årsagen til det fremrykkede tidspunkt er, at bestyrelsen har modtaget 2 forslag, som kan have vidtrækkende konsekvenser for Venstres Stevns muligheder for at føre en effektiv valgkamp frem til kommunalvalget i november. Forslagene går i al enkelhed ud på at, en gruppe af medlemmer mener at der er sket så afgørende en negativ udvikling omkring Venstres spidskandidat, at et nyt opstillingsmøde er påkrævet.
Bestyrelsen har drøftet de to forslag indgående og har ligeledes søgt råd hos Venstres Landsorganisation om, hvorvidt forslagene strider mod tidligere beslutninger og Venstres vedtægter. Vi har fået den tilbagemelding, at forslagene kan behandles på generalforsamlingen på trods af deres usædvanlighed.
Venstres vælgerforeninger er grundlaget for det demokrati som vi hæger om – også når det ikke er nemme beslutninger, der skal træffes. Et stort flertal i bestyrelsen mener ikke, at der er brug for et nyt opstillingsmøde, men vi har valgt at stille bestyrelsens medlemmer frit i spørgsmålet og lade de enkelte fremføre deres argumentation på generalforsamlingen.

Det er for os vigtigt at fastholde, at det er på generalforsamlingen vi træffer beslutningerne, og at det er jer som medlemmer, der er den øverste myndighed. Derfor er det også vigtigt at vi holder en god tone og stil i den vanskelige situation vi står – Der er mange politiske interesser hos vore politiske kollegaer i andre partier, der gerne ser Venstre svækket. Men hvis vi vogter vort liberale og frie grundlag og optræder værdigt og med overblik i vore bestemmende organer – så vil de ikke få noget at komme efter. Det bliver også den melding, bestyrelsen vil komme med over for lokalpressen, som givet vil synes, at det er interessant at spørgsmålet om spidskandidat igen er på dagsorden.

Lad mig slutte med et citat fra Barack Obamas afslutningstale natten til onsdag, hvor han i et opråb til amerikanerne om at engagere sig, om at lytte til hinanden og om at fokusere på de rigtige problemer, sagde:

”Vores demokrati har brug for dig.
Og ikke kun, når det er dine egne interesser, der er på spil.”

Det gælder overalt - også i Venstre Stevns

På bestyrelsens vegne
Birger Hauge
Formand

NYTÅRS BRUNCH for Venstre Stevns 15. januar 2017

01 januar 2017 15:05 via venstrestevns.dk

Venstre Stevns inviterer til Nytårskur
Søndag d. 15. januar 2017 - kl. 13.00. Traktørstedet Højeruplund

Tilmelding og betaling foregår via billetto via dette link:
https://billetto.dk/events/moed-mostageren-af-venstres-frihedspris-2016

Vi inviterer til åbent nytårsarrangement søndag den 15. januar 2017 kl. 13 på Traktørstedet Højeruplund med inkluderet Nytårsfrokost. Arrangementet bliver holdt til ære for de unge mennesker, der med livet som indsats kæmper for vore demokratiske værdier i FN- og koalitionsstyrkerne rundt omkring på kloden. Et af de fremmeste eksempler, Jacob W. M. Panton-Kristiansen, kommer på besøg ved Nytårsfrokosten.

JACOB PANTON-KRISTIANSEN FIK VED VENSTRES LANDSMØDE I NOVEMBER I HERNING VENSTRES FRIHEDSPRIS
Han modtog prisen som repræsentant for de danske mænd og kvinder, der kæmper for frihed fjernt fra Danmarks grænser, "Gennem sit arbejde i Veteranskytterne gør Jacob også en stor forskel for andre veteraner ved at hjælpe soldaterne til at fastholde deres identitet som netop soldater," sagde Lars Løkke Rasmussen ved landmødet og tilføjede:
"Vi skylder Jacob og alle andre danske udsendte stor tak for deres uvurderlige indsats i kampen for frihed."
Jacob Panton-Kristiansen er 33 år gammel, oversergent og kampvognskommandør og har været udsendt i Kosovo, Irak og Afghanistan. Han er stifter af og formand for Veteranskytterne.
Det bliver med garanti en god eftermiddag. Deltagerprisen bliver 210,- kr. inkl. mad og drikke. Af det beløb går overskuddet, ca. 100 kr. pr. person, ubeskåret til Jacobs veteranskytteforening.

 

 

 

http://venstrestevns.dk/typo3temp/pics/a5bd440404.jpg
12 januar 2017 08:26 via venstrestevns.dk
12 januar 2017 08:25 via venstrestevns.dk
12 januar 2017 08:24 via venstrestevns.dk